Bliv Samurai i dit eget køkken
En ny serie af køkkenredskaber skabt af de anerkendte kokke Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg byder bl.a. på kokkeknive af ultra-stærkt Damaskus stål, som samuraierne lavede det.
Nu lanceres en helt ny serie af køkkenredskaber med navnet Endeavour (“at bestræbe sig”). Bag serien står den anerkendte tv-kok og kogebogsforfatter Nikolaj Kirk og den Michelin-stjerne belønnede køkkenchef Mikkel Maarbjerg. De har med Endeavour serien sat sig for at udvikle køkkenredskaber til de danske hjem ud fra deres egne kriterier for godt køkkengrej.
“Gode køkkenredskaber skal gøre det sjovt at udføre håndværket i køkkenet og appellere til sanserne uden at være overdesignede. Det har været vores rettesnor for udviklingen af Endeavour serien”, forklarer Nikolaj Kirk.
67 lag stål til én kniv
Endeavour serien omfatter bl.a. fem stærke og smukke kokkeknive til effektiv udskæring, snitning og hakning af alt fra kød og fisk til frugt, urter og grønsager.
Knivene er alle fremstillet af Damaskus stål efter gammel japansk damasceringsteknik. Knivbladets skærende midte er omgivet af 33 lag smukt sammensmedet stål på hver side, dvs. 67 lag i alt inklusive midterstålet.
Denne forarbejdning af stålet kaldes damascering og giver Endeavour knivene deres karakteristiske udseende og gør dem ekstremt skarpe og holdbare. Damasceringsteknikken blev en udbredt teknik i samuraiernes storhedstid og gav sværdmagerne fra Seki et legendarisk ry for deres Damaskus sværd. De japanske mestre var inspirerede af en smedetradition, der menes at komme fra Damaskus. Deraf navnet Damaskus stål.
Som de smukke årer i træ
Ud over en bemærkelsesværdig stærk kniv og et ypperligt skær giver teknikken, benyttet i Endeavour serien, stålet et karakteristisk, stilrent udseende, som leder tankerne hen på de smukke årer i træ.
Stålet har et håndtag af elegant mørkt afrikansk ibenholt træ, der er yderst slidstærkt og derfor også bruges f.eks. til de sorte tangenter på klaveret, piberne i sækkepiben og hovedet på golfkøller.
Ud over knivene omfatter serien indtil videre bl.a. knivblok, skærebrætter og køkkentekstiler, alle dele i miljørigtig bambus.
Ved køb af Endeavour produkterne støtter man ”Læger uden Grænser” med 10 kroner pr. kniv, knivblok og skærebræt samt 5 kr. pr. tekstilvare.
Kokkene bag
De to kokke bag Endeavour serien har siden midten af 90’erne haft prominente roller inden for dansk kokkekunst. Nikolaj Kirk er tidligere køkkenchef på en række gourmetrestauranter, har skrevet kogebøger og været fast kok på tv siden 1996.
Mikkel Maarbjerg har stået bag succesen for nogle af de mest anmelderroste restauranter i Danmark, bl.a. Ensemble og Kommandanten, og han er den danske kok, der har modtaget flest Michelinstjerner.
Sammen driver de det kulinariske studie Kirk+Maarbjerg. De bærende værdier er kvalitet og æstetik, både i og uden for køkkenet.
Endeavour er udviklet i samarbejde med design- og handelsvirksomheden Mundus Design.
Hvorfor navnet Endeavour?
Endeavour [en-de-var] betyder “at bestræbe sig”, og er også navnet på den britiske søofficer og opdagelsesrejsende James Cook’s første skib fra 1768. Modsat andre opdagelsesrejsende var James Cook meget optaget af sammenhængen mellem kosten ombord på skibet og mandskabets helbred.
Cook påtvang sit mandskab en ernæringsrigtig diæt med fersk kød og surkål, hvorved besætningen på Endeavour undgik skørbug, som ellers tog livet af mange søfarende.
Som James Cook interesserer Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg sig for fødevarekvalitet, og derfor har kokkene valgt navnet Endeavour til deres køkkenserie efter Cook’s første skib.
Yderligere oplysninger
Endeavour produkterne forhandles i Inspiration fra uge 47, 2008.
Vejledende udsalgspriser for knivene er:
- Big Chopper: 699 kr.
- Fish: 699 kr.
- Meat: 599 kr.
- Fruit: 469 kr.
- Herb: 299 kr.
Pressekontakt:
Nikolaj Kirk
Kirk+Maarbjerg
nikolaj@kirkplusmaarbjerg.dk
Telefon 33 24 03 04
Mobil 26 13 52 11
NOTE TIL REDAKTØRER: For yderligere information besøg Endeavours Pressehjemmeside, hvor der bl.a kan hentes billeder af knive, knivblokken og bambusskærebrætterne, eller e-mail Mundus Design.
Endeavour® er et registreret varemærke ejet af Mundus Design. Andre virksomheds- og produktnavne kan være varemærker ejet af deres respektive ejere.